”Hvordan vil du se mig bagefter, hvis jeg lader dig behandle mig som en slave eller en luder nu?”


”Hvordan vil du se mig bagefter, hvis jeg lader dig behandle mig som en slave eller en luder nu?”

Har du nogen sinde stillet dig selv det spørgsmål?

”Hvis jeg nu går med på legen – hvordan vil du så se på mig bagefter? Hvordan vil jeg se på mig selv?”

Er det lige meget, hvordan man opfører sig i sengen, så længe det føles godt for begge parter? Kan man påtage sig en hvilken som helst rolle i sengen, uden at det har konsekvenser udenfor sengen?

Det spørgsmål har jeg vendt og drejet som besat. Spørgsmålet er interessant for mig, fordi det handler om roller og magt, og hvorvidt rollelege og magt i sengen er sundt eller ødelæggende for parforholdet udenfor.

Indlæg om frihed og dominans

Ikke blot for den underkastende part, men også for den dominante part. Jeg er bestemt ikke altid er komfortabel med den rolle, som jeg spiller i ægtesengen. Jeg har oplevet flere gange, hvordan moralbegreber fra to verdener kolliderer i mig, når jeg siger: ”knæl!”.

I sommers mødte jeg en kvinde, som anbefalede mig at læse en række bøger eller tekster, fordi jeg interesserede mig meget for seksuelle rollespil og kønsroller i sengen.

Listen var ikke lang og bestod af Samuel Beckett, Niels Henning Falk Jensby, Gilles Deleuze og Josephine Kloughart. Jeg gik ombord i dem alle, men romanerne Techno af Falk Jensby og Hallerne af Kloughart betagede mig meget. Særligt Hallerne fra 2011.

På besøg i Hallerne

Hallerne handler om et forhold mellem en mand og en kvinde, som er destruktivt. De er begge fanget i en relation, hvor deres tildelte roller på én gang er nydelsesfulde og afskyelige, og som både Han og Hun hver især har meget modstridende følelser overfor.

Kvinden er reduceret til et bevidst, men stumt sexobjekt, der både nyder og afskyer sin rolle som mandens sexobjekt og legeplads. Manden er reduceret til en kliché, der bevidst men også i afsky, udsætter kvinden som et umælende objekt i sit kropslige begærs egensindige univers.

Begge personer, Hun og Han, er fanget i et rollespil. Et rollespil med forstenede seksuelle handlemuligheder, der begrænser dem i en automatiseret parringsleg, hvor personernes begær bliver afsløret og tørlagt, fordi det mellemmenneskelige mellemværende, følelseslivet, er forsvundet eller undertrykt.

Både Han og Hun er låst en tragisk og ambivalent situation.

Manden føler ambivalens ved den særlige manderolle, som (dog) indeholder handlemuligheder, hvor han forventer og forventes at bruge hende som en lolitadukke til at tilfredsstille sine og hendes kropslige behov på en meget forbrugsorienteret, sadistisk, facon, hvor hendes smerte og kropslige reaktioner udfylder handlingerne og giver dem mening.

Kvinden føler ambivalens, fordi hun på een gang nyder at være Hans lolitadukke, objektet for hans begær og længes efter den totale hengivelse til hans blik, hans hænder og lænder. Hun tiltrækkes af den potentielle tilbedelse, som der ligger i at blive tingsliggjort i hans blik. Og samtidig afskyer hun den og sin egen passive overgivelse og underkastelse. Hendes rolle som umælende sexobjekt er på kollisionskurs med hendes selvforståelse som en potent og seksuelt handlende kvinde.

Manden objektiviserer hende i overensstemmelse med den længsel, som hun selv indeholder og attrår, men som samtidig, i Hallerne, underkaster hende i en offerolle, som begrænser hendes liv, handlemuligheder og udviklingsmuligheder. Samtidig er han låst i en rolle som undertrykkeren og han nyder og frastødes af sin egen rolle som en den almægtige mand med at retten til at kneppe sin kvinde, når han har lyst.

Det er en tragisk situation, fordi den muligvis udsprang af et lidenskabeligt ønske hos både kvinden og manden om at udforske deres seksuelle mellemværende, men nu rollerne bidt sig fast og de to tidligere elskende er nu tvunget ind i en diktatorisk tango.

 

Interview med Josephine Kloughart

At turde udfordre ligheden

For mig er rollespil eller magtspil i sengen en frigørende mulighed for at udspille og afprøve andre sider af sig selv. Og selvom det kommer til foregå indenfor nogle faste klichér fra pornoindustrien om luderen, den dominante mand, slaven eller slavinden, så mener jeg ikke, at risikoen er større en gevinsten – så længe, at begge parter er bevidste om, at det er en leg (og her tænker jeg ikke på partnere, som lever i et D/s 24/7 forhold) med begrænsninger. Klougharts bog illustrerer en relation, hvor begrænsningerne er forsvundet og relationen er blevet tømt for andet indhold end det seksuelle rollespil, som nu er blevet til en rendyrket udfoldelse af magt fra mandens side.

For mig er rollespil en dybt inspirerende og ambivalent ingrediens, fordi det udfordrer mig, min partner og vores relation og giver os stof til eftertanke og kaster lys over nogle instinkter i vores personligheder. Rollelege giver os mulighed for at vælge en person, eller karakteristika, som appellerer til vores instinkter, men som vi ikke har mulighed for at udleve i en hverdag med leverpostej, forældremøder og fuldtidsjob.

Jeg ser ambivalensen som en skjult velsignelse, fordi den konstant kræver af mig, at jeg forholder mig bevidst til de situationer, som jeg udsætter os for. Den kræver, at begge parter holder sig på tæerne – både at udfordre vores dagligdags identitet igennem magtspil og rollelege i sengen – samtidig med at vi passer på, at vi stadig kan se hinanden i øjnene i hverdagen.

Mandeblogger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s