Den ideelle elsker: selvsikker og altid parat?


Oprindelig udgivet på MissGrey

Tænk, hvis du havde en elsker, som altid var klar til give dig en rusketur. Tage styringen og tage dig uden at tage hensyn. En elsker der altid var klar til dig og altid vidste præcis hvad han eller hun ville have fra dig. Og ikke var bange for at tage det og tage ansvaret for både din og egen tilfredsstillelse. Tog ansvaret for dig. Passede på dig. Gav dig alt det du ville have og endda det, som du ikke vidste at du ville have. Med et viljestærkt sexdrive kunne den dominante elsker trække dig igennem både kendte og ukendte landskaber, men ville altid sørge for at du landede sikkert hjemme i din egen seng.

Den dominante og hyperseksuelle mand er blevet talt og skrevet frem, som et nyt idealbillede på den ideelle mandlige elsker. Ikke mindst gennem Fifty Shades of Grey serien.

Idealet er skruet sammen af nogle forskellige dele, men består grundlæggende af to forestillinger: En dominant vil altid forsøge at dominere sin eller sine partnere og en mand er altid klar til sex.

Forestillingerne lyder nogen lunde sådan her:

En dominant altid vil forsøge at dominere sin eller sine partnere. En dominant mand er ikke bange for at gøre sin partner til et objekt for sin egen fantasi eller hengivne bestemthed. En dominant mand er ikke bange for at være i kontrol i soveværelset, sætte dagsordenen, kræve sin ret. En dominant mand er ikke bange for at bestemme, hvad kvinden skal gøre, have på, være tilgængelig for sex og sågar, hvornår hun må komme. En dominant mand er altid klar til at tage styringen og sætte tempoet.

En mand er altid klar. Den hyperseksuelle mand tager ikke hensyn til ydre omstændigheder, men er styret af sit eget sexdrive – tager ikke hensyn til familiekalenderen, forretningsmødet eller Danmarksindsamlingen lørdag aften – og er altid klar til at skubbe andre planer til side for en gang beskidt og viljestærk sex med sin kvinde.

Kort sagt: Den dominante mand er som et lokomotiv, der med sit eget sexdrive som motor, pumper gennem natten gennem regn og sne, uden hensyn til om remme eller tøj kan holde. Og det eneste kvinden skal gøre, er at stige på toget.

Right?

Min hustru og jeg lever i en seksuel relation, hvor rollerne er klart fordelt.

Jeg er den dominante i sengen. Det er min lyst, som svinger taktstaven i vores sexliv. Det er mig, som kan lide at gå i swingerklub. Det er mig, som gerne vil have flere kvinder med i seng. Det er mig, som bestemmer, hvornår min elskede skal smide tøjet, knæle og åbne mine bukser. Det er mig, som bestemmer, hvilket tøj hun skal bære og hvornår. Hvilke stillinger hun skal indtage for mig. Om hun skal komme foran mig på gulvtæppet, mens jeg ser tv. Om hun skal have halsbånd på eller ej. Om hun må komme eller ej.

Min hustru underkaster sig af lyst, fordi hun elsker at blive tingsliggjort. Det er hende, som elsker at fantasere om at være én kvinde blandt flere. Det er hende, som elsker at få besked på at knæle og åbne mine bukser. Det er hende, som elsker at blive klædt på efter mit begær. Det er hende, som elsker at blive beordret rundt i forskellige stillinger. Det er hende, som beder om at onanere foran mig på gulvtæppet, mens jeg ser tv. Det er hende, som elsker at få halsbåndet på, som jeg har lavet til hende.     

Men det er et spil vi spiller med og for hinanden.

Min dominante rolle er, netop, en rolle, som jeg har udviklet over årene sammen med min hustru. Min hustru har fundet ud af, at hun foretrækker at blive bestemt over i sengen. Jeg har ikke altid insisteret på, at hun skal holde sig klar for mig. Hun har ikke altid tændt på tanken om at være en kvindelig brugsting. At være en andens ejendom. Og jeg har ikke altid insisteret på, at min hustru skal bære mit halsbånd, når vi er alene på hotellet. Det er rollelege, som vi har leget os frem til. Sammen.

På samme måde er mit sexdrive er ikke et lokomotiv, der kører derudaf på sin egen energi. Mit sexdrive tvinger ikke min hjerne til, 8000 gange om dagen, at slippe hvad den nu måtte være i gang med for at tænke på sex i stedet. Jeg tænker ikke hele tiden på at have sex, eller hvis det ikke kan lade sig gøre, at onanere. Jeg er ikke et tog, som man bare skal stige på.

Mit sexdrive er, som alt andet i min krop, også påvirket af ydre impulser, som føder ind i mine tanker og sender mit sexdrive på vej gennem hjernen, det limbiske system og ned i min pik. Og det betyder noget for mig, at min hustru fodrer mit sexdrive ved antydninger, påklædning, diskrete opfordringer til sex. At hun opfordrer mig til at tage styringen. At hun underkaster sig min lyst og mit begær og vælger at følge det derhen, hvor det tager mig.

Vi har fundet ud af, at vores sexliv fungerer bedst for os begge, hvis det er mig der bestemmer, hvad der skal ske, hvornår, hvordan og med hvem. Min hustru kan bedst lide at blive taget og jeg kan bedst lide at tage hende. Hun finder tilfredsstillelse i at spille den seksuelt reaktive og underdanige kvinde og jeg finder tilfredsstillelse i at spille den seksuelt aktive og dominante mand.

Et seksuelt forhold mellem en dominant og en submissiv er et resultat af en, nogle gange årelang, kropslig samtale mellem to voksne mennesker.

Det er ikke en mekanisk relation mellem en dominant hyperseksuel mand og hans passivparate kvindeting – det kan være en del fantasien – men det er ikke virkeligheden.

Jeg er lokomotivet og hun smider kul på.

 

Læst og godkendt af min hustru,

Mandeblogger.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s